KALAK – biografbilletter

KALAK - SE DEN I BIOGRAFEN NU

KØB BILLETTER HER:

Baseret på Kim Leines selvbiografiske debutroman

KALAK handler om Jan, der er på flugt fra sig selv og ikke mindst fra sin egen opvækst, hvor han er blevet misbrugt af sin far. Sammen med sin kone (spillet af Asta Kamma August) flytter han til Grønland, hvor han får job som sygeplejerske. I sit forsøg på at lægge fortiden bag sig, prøver han desperat at blive en del af det lokale fællesskab – at blive ligesom én af de andre – en ægte kalak, en ’skide grønlænder’.

Filmen, som er baseret på Kim Leines dybt bevægende selvbiografiske debutroman fra 2007, er instrueret af Isabella Eklöf, som også står bag filmens manuskript i tæt samarbejde med Kim Leine og Sissel Dalsgaard. Da Kim Leines stærkt anmelderroste erindringsroman udkom i 2007, vakte den stor opmærksomhed med sine rystende beskrivelser af et liv med incest, misbrug og mødet med den grønlandske kultur og dens befolkning, som Jan desperat forsøger at forstå.
 

Medvirkende: Asta August, Anders Mossling, Emil Johnsen m.fl.

Instruktør: Isabella Eklöf