Persongalleriet i De forbandede år-trilogien er både rigt og komplekst. Derfor får du her en kort opsummering af de vigtigste begivenheder og skæbner, der har formet karaktererne – inden vi møder dem igen i trilogiens intense og afsluttende kapitel.
FAMILIEN SKOV
Karl Skov
Karl Skov (Jesper Christensen) er født i 1880. Husmandsøn fra Langeland, første student i slægten og uddannet jurist. Han kommer i bestyrelsen i virksomheden ELEKTRONA og bliver med tiden direktør og firmaets største aktionær.
Karl er gift med Eva som han har mødt i gennem sit tidligere arbejde hos højesteretssagfører Georg Bruhn-Lassen. De blev gift den 9. april 1915 og har fire børn: Aksel, Knud, Valdemar og Helene. Karl har desuden en søn fra et tidligere forhold, Michael.
Da krigen bryder ud, mister Karl sit vigtigste eksportmarked, England, og fabrikken kommer i økonomiske vanskeligheder. Som følge af regeringens anbefalinger vælger han at samarbejde med tyskerne, hvilket skaber alvorlige interne konflikter i familien – især mellem Karl og Aksel, men også med Eva.
Eva Skov
Eva Skov (Bodil Jørgensen) er ældste datter af højesteretssagfører Georg Bruhn-Lassen og Charlotte “Granny” Bruhn-Lassen. Hun har haft en beskyttet barndom, som dog har været præget af moderens sarte nerver og svage helbred.
Eva varetager de repræsentative opgaver og styrer hjemmet med en overlegen, kølig elegance – men når hun føler sig presset, stiver hun sig af med en gin og tonic.
Eva er modstander af Karls samarbejde med tyskerne, og konflikten forværres løbende under krigen, hvor hun føler en voksende afmagt. Hun tilbringer den sidste del af krigen i Sverige, hvor hun arbejder som sygeplejerske.
Aksel Skov
Aksel Skov (Mads Reuther) er Karl og Evas ældste søn og født i 1918. Aksel er stærk modstander af samarbejdspolitikken og dermed også af faderens samarbejde med tyskerne.
Han er gode venner med den kommunistiske Svend, som er søn af familiens husbestyrerinde Annelise.
Efter at Svend bliver skudt af politiet, bliver Aksel et aktivt medlem af modstandsbevægelsen BOPA, og det ultimative opgør med faderen kommer, da han er med til at sprænge ELEKTRONA i luften
Helene Skov
Helene Skov (Sara Viktoria Bjerregaard) er født i 1923 og fars øjesten. Hun er reserveret og sky, men har et varmt forhold til halvbroderen Michael.
Under krigen forelsker hun sig i den tyske ubådskaptajn Willi Lismal, som hun gifter sig med i Trondheim uden forældrenes tilladelse. Da Willis ubåd bliver sænket, vender Helene hjem til familien som krigsenke og får arbejde på faderens fabrik. Hun holder sig tæt til broderen Aksel og bliver en vigtig brik i hans sabotage mod ELEKTRONA.
Valdemar Skov
Valdemar Skov (Sylvester Byder) er født i 1925. Valdemar er udadvendt, charmerende og deler storebror Knuds passion for jazz og drømmen om at blive trommeslager.
Valdemar deler Aksels modstandsideer og deltager under krigen i flere aktioner. Efter sabotagen mod ELEKTRONA bliver Valdemar arresteret og dømt til døden.
Halvbroderen Michael udnytter sin position til at lave en falsk løsladelseserklæring og redder i sidste øjeblik Valdemar fra henrettelsespelotonen. Oplevelsen cementerer Valdemar som pacifist.
Knud Skov †
Knud Skov (Lue Dittmann Støvelbæk) er født i 1920. Han er Aksels direkte modsætning. Han er vild med jazz og uddannet trompetist fra Musikkonservatoriet. Knuds musikalske talent sikrer ham et job i bandet på jazzklubben Stardust, hvor han får et forhold til bestyreren Britta, som bliver gravid.
Da Knud modvilligt må træde til som chauffør under en sabotageaktion mod ELEKTRONA, bliver han dræbt.
Michael Skov †
Michael Skov (Gustav Dyekjær Giese) er født i 1914 som Karls søn fra et tidligere forhold. Hans barndom er præget af fattigdom og utryghed hos en alkoholiseret mor, der ender med at tage sit eget liv. Karl tager ansvar og får ham anbragt på Herlufsholm, men giver ham aldrig den varme og anerkendelse, han længes efter. Den følelsesmæssige afstand former Michael og skaber et vedvarende behov for at bevise sit værd.
Han er en dygtig elev og tager studentereksamen med topkarakterer, men vælger i protest mod sin far en militær karriere frem for jura. I den danske hær finder han det fællesskab og den retning, han har savnet. Da Sovjetunionen angriber Finland i 1939, melder han sig frivilligt og kæmper i den svenske frivillige bataljon. Han vender hjem med Erindringskorset for Den Danske Finlands Bataljon, og med et brændende had til kommunismen.
Michael som er premierløjtnant i den danske hær, melder sig i juni 1941 til Frikorps Danmark sammen med Ove Steffensen og rejser med det første hold danske frivillige til Tyskland. Efter edsaflæggelse i Hamborg og træning i Polen sendes han med Frikorps Danmark til Østfronten, blandt andet til de brutale kampe i Demjansk-kedlen. Oplevelserne dér forandrer ham. Han vender hjem hårdt såret og psykisk mærket af krigens voldsomhed.
Efter sin hjemkomst fra Østfronten er Michael fanget af den kontrakt, han har indgået med Waffen-SS, som binder ham til tjeneste, så længe krigen varer. Han kan derfor ikke blot træde ud. I stedet overføres han til tjeneste i Danmark, hvor han får kontorarbejde og en mere tilbagetrukket funktion.
Ove forsøger at overtale ham til at melde sig ind i Schalburgkorpset og deltage i kampen mod modstandsbevægelsen. Men her sætter Michael en grænse. Han ser sig selv som soldat, ikke som politisk bøddel, og han vil ikke skyde mod civile eller deltage i terror mod sine egne landsmænd. Hvor Ove radikaliseres og går helhjertet ind i den indre kamp mod frihedskæmperne, holder Michael fast i en forestilling om soldaterære. Det bliver et afgørende skel mellem de to.
Michael er ikke drevet af ondskab, men af ideologi, loyalitet og et behov for tilhørsforhold. Han tror, han kæmper den rigtige kamp. Alligevel viser hans loyalitet sig stærkest over for familien, da han bruger sin position i Waffen-SS til at redde sin bror Valdemar fra dødsstraf.
Den 5. maj 1945, under konfrontationen med frihedskæmperne, indser Michael krigens og sine egne valgs meningsløshed. Fanget mellem skyld, nederlag og tabt identitet ser han ingen fremtid. Hans historie ender tragisk, da han tager sit eget liv, som et symbol på en generation, der blev revet i stykker af krigens ideologier og umulige valg.
FAMILIERELATIONER
Agnes Malmberg
Agnes Malmberg (Julie Agnete Vang) er Evas lillesøster og født i 1895. Hun er en munter kvinde, har gået på malerskole i Paris og er aldrig bange for at give sin mening til kende.
Hun er gift med Gustav Malmberg, og hendes kundekreds består hovedsageligt af hans forretningsforbindelser. Parret bor i Gustavs barndomshjem i Landskrona. Ægteskabet er barnløst, men Agnes har et tæt og kærligt forhold til Evas børn.
Gustav Malmberg
Gustav Malmberg (Peter Eggers) er født i 1881 i Göteborg og uddannet bjergværksingeniør. Han startede sit eget firma med køb og salg af bl.a. kobber og malm sammen med den snu og brutale Kalle Eriksson.
Gustav har titlen verkställande direktör og udfylder rollen som kransekagefigur med glans, men er dybest set doven. Han omgås bl.a. den skånske landadel, heriblandt flere nazister. Han er ikke selv politisk engageret, men følger de vinde, der blæser kraftigst.
Britta Lauritsen
Britta Lauritsen (Lisa Carlehed) er født 1906. Forældrene havde et skydetelt på Bakken, og hun har gennem tiden arbejdet i forskellige etablissementer, inden hun bliver bestyrer af jazzklubben Stardust.
Her møder hun Knud, som hun forelsker sig i. Til begges store lykke bliver hun gravid med Knud, men han bliver dræbt, inden barnet bliver født.
SKOVS MEDARBEJDERE
Annelise Sørensen
Annelise Sørensen (Pernille Højmark) er født i 1893 på Vesterbro. Annelise er velbegavet og flittig i skolen, og i 1908 kommer hun i lære som smørrebrødsjomfru. Hun bliver gravid med en gift overtjener og får sønnen Svend.
Da Svend er to år gammel, får Annelise ansættelse som husbestyrerinde hos familien Skov, hvor de flytter ind. Hun falder godt til, og herskabet betragter hende med respekt og børnene med hengivenhed.
Aage Thorup †
Aage Thorup (Steen Stig Lommer) er født i 1900 og kalder sig havekonsulent, men arbejder i virkeligheden som gartner, chauffør og tjener hos familien Skov. Han er en følsom og let feminin mand, som gør sit yderste for at fremstå mere betydningsfuld, end hans stilling egentlig berettiger til. Han lever i et barnløst ægteskab med den smukke, forkælede og krævende Louise, som han forguder og konstant forsøger at imponere.
Aage føler sig ofte utilstrækkelig i forhold til sin hustru og hendes forventninger. I et øjebliks overmod og behov for at virke vigtig røber han, at familien Skov skjuler en engelsk pilot, uden at vide, at Louise har et hemmeligt forhold til Ove Steffensen som er officer i Schalburgkorpset. Det, der for Aage blot er en pralende bemærkning, får alvorlige konsekvenser.
Kort efter banker det tyske sikkerhedspoliti på døren. Piloten er væk, men mistanken og uroen er plantet. Aage forstår for sent, at hans behov for at imponere har sat noget i gang, han ikke kan kontrollere.
I de kaotiske timer op til befrielsen den 4. maj 1945 bliver stemningen i landet præget af hævn og ophidselse. Frihedskæmpere henter Aage, og i blodrusen hænges han i et egetræ i Dyrehaven. Hans død bliver et brutalt eksempel på de summariske opgør, der fandt sted i de sidste timer før friheden, hvor retfærdighed og hævn flød sammen.
Louise Thorup
Louise Thorup (Patricia Schumann) er født i 1905 og vokset op i trygge og velstående rammer som datter af en slagtermester, der tjente godt under Første Verdenskrig. Hun er modebevidst, livsglad og elsker fest, farver og luksus. Hendes store drøm er at åbne sin egen butik, men da faderen går fallit i 1920’erne, brister fundamentet under hendes tilværelse, og med det hendes ambitioner.
Hun gifter sig med Aage Thorup, der med sin generøsitet og gode manerer fremstår som en mand, der kan give hende den tryghed og levestandard, hun længes efter. Men ægteskabet skuffer hende. Aage er i virkeligheden blot gartner og chauffør, og Louise føler sig snydt for det liv, hun mener at have krav på. Utilfredsheden og behovet for opmærksomhed driver hende videre.
Hendes skønhed og indladende væsen gør hende populær, især blandt de tyske soldater, som hun ubesværet omgås. Hun bruger sin charme som et middel til at sikre sig fordele i en usikker tid. Under besættelsen indleder hun et tæt forhold til officer i Schalburgkorpset Ove Steffensen. For Ove bliver hun både elskerinde og informant, og han betaler hende for oplysninger. Louise glider gradvist ind i rollen som meddeler, måske drevet af penge, måske af behovet for spænding og anerkendelse. De oplysninger, hun videregiver, får alvorlige og fatale konsekvenser for hendes mand.
Ved befrielsen den 5. maj 1945 rammes Louise af folkets vrede. Hun bliver arresteret af frihedskæmperne og offentligt klippet sammen med mange andre kvinder, der stemples som “tyskertøser”. Hendes fald er brutalt og ydmygende. Fra at have søgt glamour og opmærksomhed ender hun som symbol på den del af befolkningen, der samarbejdede, frivilligt eller opportunistisk, med besættelsesmagten.
Sara Meyer
Sara Meyer (Birthe Neumann) er født i 1880, privatsekretær for Karl og har arbejdet på ELEKTRONA, siden fabrikken blev grundlagt. Enke efter en skræddermester, barnløs, men forsørger nevøen Jacob.
Karl respekterer hende højt og føler, at han kan tillade sig en fortrolighed og åbenhed over for hende, som er større end den, han viser over for Eva, når det drejer sig om hans bekymringer angående vanskelighederne på fabrikken
Sara er jøde, hvilket bliver et problem i samarbejdet med tyskerne og i oktober 1943 betaler Karl for, at Sara og hendes nevø bliver smuglet sikkert over til Sverige.
Kurt Hansen
Kurt Hansen (Ulver Skuli Abildgaard) er født i 1888 i Randers. Værktøjsmager og tillidsmand på ELEKTRONA. Udlært på Randers Maskinfabrik. Medlem af Socialdemokratiet, politisk aktiv siden læreårene.
Nyder Karls respekt og fortrolighed.
Flyttede til København og mødte Lilly Petersen i partiets ungdomsafdeling. De har to børn og bor i Jægervangen i Jægersborg og har en lille kolonihave bag Garderhøjfortet.
POLITIKERE OG KARLS FORETNINGSFORBINDELSER
Sten Rasmussen
Sten Rasmussen (Lars Simonsen) er født 1891 i Roskilde. Cand.jur. fra Københavns Universitet og studiekammerat med Karl. Karrieren har været forløbet i skiftende ministerier og kulminerer med stillingen som departementschef i Handelsministeriet.
En venlig og velbegavet mand, som forstår at følge de herskende vinde. Sten Rasmussen får en central rolle i samarbejdet med nazisterne, efter at regeringen er trådt tilbage i 1943.
På befrielsesdagen lover han Karl at gøre alt, hvad han kan, for at holde ham skadesløs under det kommende retsopgør. Han anbefaler Karl at drage til Sverige, indtil den folkelige hævntørst er dampet af.
Minister Bang
Handelsminister Bang (Peter Schrøder) er født 1885 i København. Søn af tømrer Thormod Bang, udlært tømrersvend, som har gjort karriere via fagbevægelsen.
Han hører til blandt de indflydelsesrige personer i socialdemokratiets ledelse. Han er en jovial og pragmatisk mand, der forstår at begå sig i mange miljøer. En mand der nyder at være i centrum og ikke mindst at høre sig selv tale.
Bang er som en del af regeringen stor for fortaler for samarbejdspoltikken og er ved krigens afslutning fast besluttet på at konsekvenserne for de erhvervsdrivende skal begrænses under Retsopgøret
Direktør Berg
Direktør Berg (Tommy Kenter) er født 1895 i Odense. En dynamisk forretningsmand, som er nået helt til tops i et af landets største entreprenørfirmaer.
Selvom han er velklædt og taler et pænt sprog, har han arvet en svag duft af gullaschbaron efter sin far.
Han har giftet sig ind i det bedre københavnske borgerskab og nyder under krigen godt af samarbejdspolitikken og har store opgaver for tyskerne.
Henrik Holm
Henrik Holm (Anders Heinrichsen) er født 1914. Henrik er premierløjtnant og møder Michael Skov på officersskolen, hvor de bliver venner. Han er konservativ og afskyr både nazismen og kommunismen.
Henrik forstår ikke Michaels og Oves beslutning om at melde sig til Frikorpset og bliver i stedet en ledende skikkelse i modstandsgruppen Holger Danske. Efter befrielsen får han plads i den Konservative gruppe i Folketinget.
KOMMUNISTER/MODSTANDSFOLK
Leif Berthelsen
Leif Berthelsen (Magnus Juhl Andersen) er født i 1922. En frisk og ukompliceret fyr, som efter endt skolegang er kommet i lære som cykelsmed hos faderen. I værkstedet fabrikeres der under krigen bomber og maskinpistoler til frihedskæmperne.
Som en naturlig ting har han tilegnet sig forældrenes kommunistiske verdensanskuelse. Han bliver Aksels nære ven og nærmeste rådgiver under modstandskampen, indtil de bliver rivaler i kampen om Liva.
Liva
’Liva’ (Kathrine Thorborg Johansen) er dæknavn for Marie Østergård. Født 1916 og uddannet som kontorassistent i DSB.
Allerede som stor pige fatter hun interesse for politik, melder sig ind i Kommunistisk Ungdom og bliver under krigen en aktiv del af modstandsbevægelsen.
Aksel falder pladask for Liva, der dog ender med at gifte sig med hans kammerat Leif. Hun bliver sendt til koncentrationslejren Sachsenhausen, efter at være blevet stukket af sortbørshandleren Arne Nordborg.
Gunnar Jensen
Gunnar Jensen (Benjamin Boe Rasmussen) er født 1903. Cand. Jur. fra Københavns Universitet. Overbevist kommunist. Student 1922 fra Vestre Borgerdydskole, cand. jur. 1928: fra 1929 var han ansat i hovedrevisoraterne under finansministeriet, 1935 fik han beskikkelse som landsretssagfører, 1941 blev han interneret i Vestre fængsel og i Horserødlejren i medfør af kommunistloven.
Den 29. August 1943 lykkes det ham at flygte fra Horserød, hvormed han undgår deportation til Stutthof – i modsætning til sin ældre bror, der arbejdede på Elektrona frem til sin deportation. Broren omkommer under dødsmarchen, da lejren tømmes i januar 1945.Broderens død bliver både smertespunkt og drivkraft for Gunnar, da han fra 1944 tiltræder som medlem af Danmarks Frihedsråds straffelovs- og arrestationsudvalg i sager om landsforræderi.
Svend Sørensen †
Svend Sørensen (Cyron Melville) er Annelises søn og født i 1914 og dermed fire år yngre end Aksel Skov. De er uadskillelige legekammerater, og Svend bliver en slags mentor for ham.
Da Svend bliver smidt ud af 3. fri mellem, tager han hyre som skibsdreng og ender i Barcelona i 1936 som overbevist kommunist. Han er med til at forsvare Madrid og bliver sidenhen uddannet på partiskolen i Moskva. I 1940 vender han hjem til København og tiltræder jobbet som partisekretær i Vesterbro-afdelingen.
Svend er hurtigt med i modstandsbevægelsen (hvor også Aksel deltager), men han lider en voldsom skæbne, efter kommunismen bliver forbudt, og bliver dræbt i en ildkamp med politiet.
Børge Petersen
Børge Petersen – også kaldet Hr. Petersen (Niels Anders Thorn) er født i 1902. Mangeårigt medlem af DKP.
Under krigen er han distriktsleder for BOPA i København og nyder stor respekt i alle illegale kredse.
Efter befrielsen bliver han kommunisternes repræsentant i Frihedsrådet samt chefredaktør på det kommunistiske dagblad Land og Folk.
Jyden
JYDEN (Mads Lisby). Dæknavn for Albert Mathiesen, søfyrbøder. Født 1912 i Svendborg. Nyder det misvisende dæknavn Jyden, selvom han taler med klingende fynsk accent.
Søn af en arbejdsmand. Gift og far til to børn. Nøglemedlem af Aksels modstandsgruppe.
ANDRE OG NYE KARAKTERER
Kriminalkommisær Mortensen
Kriminalkommissær Mortensen (Jesper Lohmann) er født i 1895. Nidkær og dygtig kriminalmand. Nærer en indædt foragt for kommunister og andre uroelementer og er stolt over de resultater, han opnår ved arrestationerne af kommunisterne, som bl.a. inkluderer drabet på Svend i lysthuset i Vedbæk.
I 1944 arresteres han af tyskerne sammen med det danske politi, herunder chefen Eskebjerg. Begge undgår med nød og næppe at blive sendt i koncentrationslejr. Mortensen avancerer siden fra assistent til kommissær.
Ove Steffensen
Ove Steffensen (Jesper Zuschlag) er født i 1916 som søn af den grundtvigianske præst Bernhard Steffensen. Han tager tidligt afstand fra sin fars milde, højskoleprægede pacifisme og vælger en militær løbebane, ikke blot som karriere, men som identitetsopgør. Hvor faderen prædiker ånd og fællesskab, søger Ove disciplin, styrke og kamp.
Han bliver tidligt tiltrukket af nazismens idéer og ser kommunismen som den største trussel mod Europa. Da Tyskland den 22. juni 1941 angriber Sovjetunionen, oplever Ove det som et kald. Sammen med Michael Skov melder han sig i juni 1941 til Frikorps Danmark for at deltage i “korstoget mod bolsjevismen”. For Ove er det en ideologisk kamp, ikke blot en militær indsats.
Efter fronttjeneste i Rusland vælger Ove at forlade Østfronten og blive overført til Danmark. Her ser han modstandsbevægelsen som den egentlige fjende, danskere, der efter hans opfattelse bringer landet i fare gennem sabotage og oprør. Han overgår til det nyoprettede Schalburgkorps og bliver forhørsleder. I samarbejde med det tyske sikkerhedspoliti deltager han aktivt i modstandsbekæmpelse, sabotageopklaring og terroraktioner. Han får en central rolle i opgøret med frihedskæmperne og repræsenterer den hårde, kompromisløse linje. Samtidig forsøger han, uden held, at hverve Michael til tjeneste i korpset i Danmark.
Den 5. maj 1945 kommer Ove, nu medlem af SS-Vagtbataljon Sjælland, i ildkamp mod modstandsfolk i København. Under kampene tager Michael sit eget liv, og Ove må erkende, at sagen er tabt. I stedet for at kæmpe til det sidste klæder han sig i civilt tøj og går under jorden. Det lykkes ham at undgå arrestation.
Gösta Landén
Gösta Landén (Shanty Roney) er født 1895 i Tingsryd, Sverige. Faren var Dekan ved Universitetet i Uppsala. Har to sønner og en datter, som han aldrig ser og aldrig tænker på. Moderen døde, da han var 7, og Gösta blev opdraget af sin tante, som var en gammeldags og voldelig opdragerske.
I løbet af sine unge år udvikler Gösta sig som portrætmaler i de dyrere kredse. Men også hans mere frie maleri nyder stor yndest i mellemkrigstiden. Under krigen slår han sig på landskabsmaleri og turnerer de skånske godser. Med charme og sin gode baggrund bliver han en yndet gæst rundt om.
Han møder Eva Skov hos Agnes i Landskrona, da hun er med Den Danske Brigade i Sverige.
KAREN FABER (Sidsel Siem Koch)
Karen Faber (Sidsel Siem Koch) er ødt 1912 i Kaste-Hyllinge ved Sorø, hvor hendes far var præst. Da hun er 11, begynder hun at skrive udkast til faderens prædikener og erklærer, at hun vil skrive verden god. Hun kommer i lære som journalist og kæmper hårdt om respekten fra det udelukkende mandlige personale på avisen, som gør alt hvad de kan for at holde hende nede. Men hun slår igen og udvikler en meget kontant opførsel, som efterhånden aftvinger respekt, og hun begynder at skrive kriminalstoffet i avisen. I 1937 er hun heldig at få ansættelse på dagbladet BT i København, hvor hun fortsætter med at skrive om dette område.
Dr. Koch
DR. Koch (Ulrich Hoppe) er født 1901. Uddannet ingeniør og ivrigt medlem af nazistpartiet, hvor han har gjort lynkarriere.
Under krigen er han ansvarlig for Tysklands rustningsindustrielle interesser i Danmark.
En elegant verdensmand, som under den belevne overflade er iskold og kynisk. Dr. Koch bliver Elektronas redningsmand, da han indgår i samarbejde med Karl og sikrer fabrikken ordrer – og ikke mindst råvarer til produktionen.